Projekbeskrivelse

Digital fabrikation øger effektiviteten af kollegiebyggeri på Amager

Kollegiet UMEUS Amager er placeret mellem Amager Fælled og det pulserede liv på Amagerbro lige ved IT-Universitet og Københavns Universitets Søndre Campus. Det indeholder moderne studieboliger til overkommelige priser og består af ikke mindre end 337 værelser med fællesfaciliteter.

Den hollandske entreprenørvirksomhed Byldis blev valgt til opgaven på baggrund af et totalkoncept baseret på brugen af integrerede rammer, ruder og sandwichmoduler. Konceptet tilbød nemlig en væsentlig reduktion af byggetiden, hvilket var en stor fordel for kunden og København, hvor der er massiv mangel på studieboliger.

Hos CN3 anser vi digital fabrikation som den væsentligste komponent i at effektivisere og forbedre byggeriet, allerede inden det bliver opført. For at minimere antallet af fejl og øge produktiviteten valgte Byldis derfor CN3 som partner på konstruktionen af byggeriet. Koen van Tartwijk fra Byldis siger om samarbejdet:

“CN3 skabte overensstemmelse mellem projektets parter gennem 3D-modeller og deres system Vitus, som sikrede, at konstruktionsudfordringer blev opdaget, inden vi gik i gang, og vi dermed kunne undgå fejl på byggepladsen.”

Baseret på vores erfaringer fra blandt andet UMEUS har vi udviklet en metodik for lignende projekter, hvor digital præfabrikation kan give hurtigere beslutningsprocesser og mere effektive byggeprocesser med færre fejl.

REFERENCEDATA
BYGHERRE: NREPA/S
ENTREPRENØR: RasmusFriis A/S, BYLDIS
ARKITEKT: Henning Larsen Architects
KONSTRUKTIONSINGENIØR: KI Consulting Engineers


YDELSER

Digital fabrikation af betonelementer
On-site projektstyring
Myndighedsbehandling