Projekbeskrivelse

Præfabrikation af forme og armeringssektioner for minimering af byggeperiode

Trafikverket i Sverige opfører to 371 meter lange paralelle vejbroer over en travl rundkørsel i Malmö. Entreprenøren PEAB har været underlagt stramme tidsplaner og har involveret CN3 til at optimere udførelsen af de to broer vha. 3D produktionsmodeller.

Armeringsdesignet er blevet inddelt i 6 hovedgrupper, der sættes sammen for at danne præfabrikerede sektioner på fabrik. Herved reduceres montagetiden på pladsen betydeligt. PEAB ville i deres normale produktionssetup kunne færdiggøre 4 meter bro om dage – ved at anvende præfabrikerede forme og armeringssektioner, blev det muligt at øge tempoet til 7 meter om dagen.

I 3D modellen er de præfabrikerede dele blevet optimalt pakket i virtuelle skibscontainere for at assistere armeringsproducenten med placering og orientering af emnerne under transport.

Forskalningen er lavet i 3D modellen, for på baggrund af denne at kunne udføre arbejdstegnigner for effektiv produktion på spærfabrik. Forskalningen præfabrikeres i sektioner og monteres færdigt samlede på pladsen.

Fundamenter og søjler til broerne er ligeledes blevet modelleret og grænsefladen mellem understøtninger og brofag er blevet klart beskrevet for præcis og effektiv udførsel.

Ved at præfabrikere forme og armeringssektioner har entreprenøren kunnet reducere byggeperioden med 40% og reduceret materialespildet til under 0,1%.

REFERENCEDATA
BYGHERRE: Trafikverket
INGENIØR: Centerlöf & Holmberg
ENTREPRENØR: PEAB
FASE: Design & udførelse

YDELSER
3D produktionsmodel
Mængdeberegning
Kollisionskontrol
Design af støbeforme
Præfabrikation af armeringssektioner
Klip-&-buk lister
Arbejdstegninger for armering