IKT-Leder

CN3 udvider i øjeblikket sin gruppe af IKT- og projekteringsledere for at servicere kunder i byggebranchen med både digital transformation og effektiv gennemførelse af byggeprojekter. Ydelserne spænder vidt fra strategisk IKT-rådgivning til hands-on IKT-ledelse og VDC-implementering inden for både byggeri og anlæg.

Som IKT-leder vil du være en del af et tværfagligt team bestående af højt kvalificerede IKT-ledere, BIM-ingeniører og softwareudviklere.

Vi er en virksomhed med høje ambitioner, både med hensyn til vækst og positiv indvirkning på verden omkring os og opfordrer vores ingeniører til at være det samme.

Vi leder efter en erfaren IKT-leder, der selvstændigt kan påtage sig tunge IKT-opgaver for vores kunder og som samtidigt kan bidrage til den fortsatte udvikling af vores digitale metodesæt for effektiv og ansvarlig gennemførelse af byggeprojekter. Metodesæt der bygger ovenpå både vores egenudviklede VDC-platform såvel som ledende kommercielle BIM-værktøjer.

Vi forventer, at du er

  •   en erfaren IKT-leder fra store projekter
  •   en stærk problemløser
  •   velbevandret i gængse 3D-modelleringsværktøjer, herunder Revit, Tekla, Rhino, Solibri, Navisworks
  •   stærk på 4D og 5D simulering
  •   komfortabel med at kommunikere med alle parter i værdikæden
  •   i stand til at samarbejde med teammedlemmer i alle roller og behersker projektledelse
  •   klar til at bevæge dig hurtigt og lære undervejs

Dette er en seniorstilling, så vi kræver at du har mindst 7 års brancheerfaring.

Lyder som en stilling for dig? Send din ansøgning og CV til career@cn3.dk. Hvis du har spørgsmål angående jobbet, er du velkommen til at kontakte vores Technical Manager for Digital Transformation Mike Coombe på career@cn3.dk.