3D-modelleringsingeniør

CN3 udvider i øjeblikket sin gruppe af 3D-modelleringsingeniører for at kunne servicere vores kunder i byggebranchen med både effektiv gennemførelse af bygge- og anlægsprojekter og digital transformation. Ydelserne spænder vidt fra digitaliseringsopgaver til avanceret parametrisk modellering og computational engineering inden for både byggeri og anlæg.

Som 3D-modelleringsingeniør vil du være en del af et tværfagligt team bestående af højt kvalificerede projektledere, BIM-ingeniører og softwareudviklere.

Vi er en virksomhed med høje ambitioner, både med hensyn til vækst og positiv indvirkning på verden omkring os og opfordrer vores ingeniører til at være det samme.

Vi leder efter en erfaren 3D-modelleringsingeniør, der selvstændigt kan påtage sig avancerede 3D-modelleringsopgaver på større komplicerede projekter og som samtidigt kan bidrage til den fortsatte udvikling af vores metodesæt for computational engineering og parametrisk modellering. Metodesæt der bygger ovenpå vores egenudviklede VDC-platform og plugins og som inddrager kombineret anvendelse af kommercielle modelleringsværktøjer.

Vi forventer, at du er

  •   en erfaren 3D-modelleringsingeniør fra store projekter
  •   behersker minimum ét af de gængse 3D-modelleringsværktøjer på ekspertniveau og har interesse for andre herunder Tekla, Revit, Powercivil, Rhino.
  •   stærk på strukturel modellering og systematik
  •   interesseret i automatisering af modellering og scripting
  •   i stand til at samarbejde med teammedlemmer
  •   villig til at påtage dig projektledelsen for mindre projekter
  •   klar til at bevæge dig hurtigt og lære undervejs

Dette er en seniorstilling, så vi kræver at du har mindst 7 års erfaring.

Lyder som en stilling for dig? Send din ansøgning og CV til career@cn3.dk. Hvis du har spørgsmål angående jobbet, er du velkommen til at kontakte vores Technical Manager for Project Delivery Jacob Jul Sørensen på career@cn3.dk.