Digital transformation accelererer byggeperioden og udvikler virksomheden

Vi har netop afsluttet et digitalt transformationsforløb med virksomheden Ultra ApS. (www.ultrasolutions.dk), som bygger og designer event-faciliteter for blandt andre energidrikmastodonten Red Bull.

Selvom det ikke er hver dag, vi arbejder med eventbureauer, er casen et godt eksempel på, hvordan vi samarbejder med vores kunder – i dette tilfælde om at udvikle og implementere teknologi, der accelererer Ultras design- og byggeforløb af RedBulls baner og eventområder.

I første fase lagde vi i fællesskab en strategi for den værdiskabelse, vi ville opnå, og den digitale teknologi, vi ville anvende. Dernæst fulgte et accellereret transformationsforløb med træning og udrulning på projekter, som effektivt implementerede udvalgte use cases og digitale arbejdsmetoder i designfasen og på byggepladsen.

Resultatet af transformationen er, at et digitalt metodesæt nu er en fuldt integreret del af Ultras arbejdsflow, så de idag anvender point-cloud-scanning, skaber, samler og optimerer 3D modeller for baneoptimering på platformen Vitus, automatisk genererer montageplaner, afsætningsdata og anvender eget laser-afsætningsudstyr.

Målsætningen om at kunne påtage sig større og mere komplekse projekter med stramme tidsplaner på en cost-effektiv måde blev realiseret. Samtidig opnåede Ultra en tidsbesparelse på 30% primært drevet af mindre rework, og en lettere adgang til data via cloud-platform Vitus blev en målbar og velkommen ekstragevinst.

Daniel Ravnholt Jensen, Direktør i Ultra, siger om vores samarbejde:

”CN3 har hjulpet os med en effektiv transformation, så vi i dag arbejder meget mere automatiseret og agilt ved hjælp af digitale værktøjer. Nu har vi platformen til at udvikle virksomheden og løse komplekse projekter kosteffektivt og samlet set være mere konkurrencedygtige som full-service event-partner.”